At udpege en enkelt opfinder af bilen er en overraskende kompleks opgave. Udviklingen af bilen var ikke et enkelt eureka-øjeblik, men snarere en gradvis udvikling bygget på utallige innovationer. Anslået 100.000 patenter bidrog til de biler, vi kender i dag, og selv selve definitionen af, hvad der udgør den “første ægte bil”, er stadig et emne for debat blandt historikere og entusiaster.
For dem, der betragter tidlige dampdrevne køretøjer som legitime forgængere, går æren ofte til Nicolas-Joseph Cugnot, en visionær fransk militæringeniør. I 1769 konstruerede Cugnot en bemærkelsesværdig dampdrevet trehjulet cykel, designet til det praktiske formål at transportere tungt artilleri for den franske hær. Dette banebrydende køretøj, kendt som fardier à vapeur, havde et enkelt forhjul, der var ansvarligt for både styring og fremdrift. Den var i stand til at opnå en hastighed på 3,6 kilometer i timen og kunne transportere fire passagerer, og kørte i cirka 15 minutter, før den krævede en pause for at genopbygge damptrykket. Selvom Cugnots opfindelse var rudimentær efter moderne standarder, markerede den et vigtigt skridt i retning af selvkørende vejtransport.
Det tidlige løfte om dampkraft til vejkøretøjer stødte dog på betydelige udfordringer. Mens dampmaskiner viste sig at være meget effektive til tog på skinner, gjorde deres betydelige vægt og størrelse dem mindre effektive til køretøjer beregnet til almindelige veje. Cugnots anden model vejede for eksempel hele 3.600 kg og udviste en tendens til at tippe forover, især når den ikke var belastet med vægten af artilleri. Disse begrænsninger fik mange til at hævde, at den sande begyndelse af bilens tidsalder ville komme med fremkomsten af benzinmotorer.
Dette perspektiv fremhæver ofte ikke én, men to centrale personer: Karl Friedrich Benz og Gottlieb Daimler. Bemærkelsesværdigt nok indgav disse to tyske opfindere, der arbejdede uafhængigt og uvidende om hinandens bestræbelser, begge patenter på deres banebrydende benzindrevne køretøjer på den selvsamme dag – 29. januar 1886, i separate tyske byer. Benz’s skabelse, et trehjulet køretøj, han første gang kørte i 1885, har den udmærkelse at være den første, der med succes integrerede en forbrændingsmotor med et specialbygget chassis.
Samtidig udviklede Daimler i samarbejde med sin talentfulde medarbejder Wilhelm Maybach en motoriseret vogn. Dette firehjulede køretøj anerkendes som verdens første firehjulede bil og indeholdt især den første højhastighedsbenzinmotor, der banede vejen for den moderne bilæra.
Selvom Cugnots dampdrevne køretøj repræsenterer en tidlig milepæl, betragtes Benz’s og Daimlers benzindrevne opfindelser bredt som de sande forløbere for de biler, vi kører i dag.
