Et vedholdende online rygte hævder, at Rosa Parks’ mand, Raymond Parks, ejede en bil, i et forsøg på at miskreditere hendes afgørende rolle i Borgerrettighedsbevægelsen. Denne påstand cirkulerer ofte sammen med et billede af Rosa og Raymond Parks, der poserer foran en hvid bil. Påstanden fik udbredelse efter at være blevet gentaget af personer som den amerikanske podcaster Joe Budden i juni 2024, hvilket fik mange til at sætte spørgsmålstegn ved ægtheden af Rosa Parks’ modige handling af trodsighed i en bus i Montgomery i 1955. Men er der nogen sandhed i ideen om, at Rosa Parks’ mand ejede en bil?
Rygtet antyder, at hvis Raymond Parks havde en bil, var Rosa Parks’ beslutning om at nægte at afstå sin busplads til en hvid passager på en eller anden måde uærlig eller mindre virkningsfuld. Denne fortælling spiller ind i forsøg på at underminere betydningen af Montgomery busboykotten og Rosa Parks’ arv som et borgerrettighedsikon. Men et nærmere kig på historiske optegnelser og dokumenteret bevis afslører en anden historie. Lad os undersøge fakta omkring Rosa Parks, hendes mand og sandheden om bilejerskab i deres liv.
Rosa og Raymond Parks står foran en hvid bil, sandsynligvis i Detroit, Michigan
Selvom billedet, der ledsager rygtet, faktisk er autentisk og stammer fra Library of Congress, er den afgørende detalje, at bilen på fotografiet ikke tilhørte Raymond Parks. Faktisk ejede Raymond Parks aldrig en bil i hele sit liv. Library of Congress, et arkiv med omfattende dokumentation om Rosa Parks, har endelige optegnelser, der klarlægger familien Parks’ bilejerskab. Disse optegnelser viser entydigt, at rygtet om Rosa Parks’ mands bilejerskab er falsk.
Beviserne bekræfter, at det var Rosa Parks selv, ikke hendes mand, der til sidst købte en bil, og det skete længe efter Montgomery busboykotten. Optegnelser fra Library of Congress omfatter Rosa Parks’ bilregistrering og en salgskvittering for en to-dørs Ford fra 1965. Dette køb er dateret 25. april 1968 og stammer fra Detroit, Michigan, hvor Rosa Parks boede senere i sit liv. Denne dokumentation fastslår klart, at familien Parks ikke ejede en bil under Montgomery busboykotten og i mange år derefter.
Jeanne Theoharis, professor i statskundskab ved Brooklyn College og forfatter til “The Rebellious Life of Mrs. Rosa Parks,” bekræfter denne information. Hun bemærker, at segregationister selv spredte rygter om, at Rosa Parks ejede en bil i et forsøg på at miskreditere hendes handlinger under Montgomery busboykotten. Da professor Theoharis blev spurgt om muligheden for, at Raymond Parks ejede et køretøj under boykotperioden, udtalte hun bestemt: “Nej. Slet ikke. Kan du se, hvor fattige de var? Se på hendes selvangivelser.” Hendes ekspertindsigt og historiske kontekst understreger yderligere, at rygtet om “Rosa Parks Husband Car” er grundløst.
For yderligere at undersøge påstanden anmodede Snopes, en faktatjekorganisation, om bilregistrerings- og ejendomsdokumenter fra både Alabama Department of Revenue og Michigan Department of State for Raymond og Rosa Parks. Mens Michigan Department of States optegnelser ikke længere er tilgængelige på grund af opbevaringspolitikker, fortsætter jagten på optegnelser fra Alabama for at søge yderligere officiel bekræftelse. Eksisterende beviser fra Library of Congress og ekspertudsagn giver dog allerede en klar og faktuel redegørelse: Raymond Parks ejede ikke en bil.
Det er vigtigt at forstå konteksten omkring Rosa Parks’ protest. Nogle online diskussioner, selv når de erkender, at rygtet om “rosa parks husband car” er falsk, forsøger at nedtone betydningen af hendes handlinger ved at antyde, at hendes protest blot var en planlagt begivenhed, hvilket formindsker hendes personlige mod og overbevisning. Selvom det er sandt, at Rosa Parks var et aktivt medlem af NAACP og involveret i borgerrettighedsaktivisme, er forestillingen om, at hendes busprotest blot var et forudarrangeret komplot, en oversimplificering af et komplekst historisk øjeblik.
Rosa Parks var ikke blot en træt syerske, der spontant nægtede at flytte sig. Hun var en trænet aktivist og leder inden for NAACP, dybt bevidst om den systemiske uretfærdighed i segregation. Som hun selv udtalte i sin selvbiografi, “Rosa Parks: My Story,” skyldtes hendes afvisning ikke fysisk træthed, men “træt af at give efter.” Hun var strategisk placeret i den del af bussen mellem de “farvede” og “hvide” sektioner, hvilket fremhævede absurditeten i selve segregationen.
Det er dog også afgørende at erkende, at Rosa Parks’ specifikke handling af trodsighed den 1. december 1955 ikke var forudplanlagt med NAACP eller andre organisationer som en testsag i det præcise øjeblik. Selvom NAACP faktisk søgte en mulighed for at udfordre bussegregationslove, især efter tøven med fuldt ud at støtte Claudette Colvins lignende modstandshandling måneder tidligere, var Rosa Parks’ beslutning en personlig beslutning truffet i øjeblikket. Som hun forklarede i sin selvbiografi, tænkte hun ikke bevidst på sig selv som en testsag på det tidspunkt; hendes handling var drevet af en dybt følt følelse af uretfærdighed og en beslutsomhed om ikke længere at acceptere status quo.
Timingen og den efterfølgende organisering af Montgomery busboykotten illustrerer yderligere bevægelsens spontane, men koordinerede karakter. Efter Rosa Parks’ anholdelse mobiliserede Women’s Political Council, ledet af Jo Ann Robinson, hurtigt og iværksatte en endags byomspændende busboykot. Denne handling var ikke forudarrangeret med Rosa Parks, men var en direkte reaktion på hendes anholdelse og en længe ulmende frustration i det sorte samfund. Sorte ledere mødtes derefter i Holt Street Baptist Church og stemte under den nyligt dannede Montgomery Improvement Association for at forlænge boykotten og omdannede den til en vedvarende 13-måneders protest.
Da boykotten var i gang, spillede Rosa Parks en afgørende rolle i at opretholde dens effektivitet. Hun arbejdede som disponent og hjalp med at koordinere et omfattende samkørselssystem, der gjorde det muligt for sorte beboere at rejse uden at være afhængige af segregerede busser. Dette viser hendes fortsatte engagement i sagen og hendes aktive deltagelse i bevægelsens logistik og succes, selvom hendes oprindelige handling af trodsighed ikke var orkestreret som en formel NAACP-plan. Det er også vigtigt at bemærke, at lynchningen af Emmett Till i august 1955 dybt påvirkede Rosa Parks og nærede hendes beslutsomhed i mødet med racemæssig uretfærdighed, som pastor Jesse Jackson fortalte i et interview i 1988.
Konklusionen er, at rygtet omkring “rosa parks husband car” er påviseligt falsk. Raymond Parks ejede aldrig en bil, og Rosa Parks’ modige modstand mod segregation blev ikke formindsket af noget formodet bilejerskab i hendes familie. I stedet var Rosa Parks’ handling af trodsighed et afgørende øjeblik i Borgerrettighedsbevægelsen, født af hendes dybt rodfæstede overbevisning og mange års aktivisme. At forstå den sande kontekst af hendes protest og afvise misinformation som rygtet om “rosa parks husband car” er afgørende for nøjagtigt at værdsætte hendes arv og den igangværende kamp for racemæssig lighed.
Sources
“Emmett Till’s Death Inspired a Movement.” National Museum of African American History and Culture, Smithsonian, 28 Aug. 2018, nmaahc.si.edu/explore/stories/emmett-tills-death-inspired-movement. Accessed 4 Dec. 2024.
Library of Congress. “The Bus Boycott | Explore | Rosa Parks: In Her Own Words | Exhibitions at the Library of Congress | Library of Congress.” The Library of Congress, www.loc.gov/exhibitions/rosa-parks-in-her-own-words/about-this-exhibition/the-bus-boycott/. Accessed 4 Dec. 2024.
NAACP. “Rosa Parks | NAACP.” Naacp.org, NAACP, 2022, naacp.org/find-resources/history-explained/civil-rights-leaders/rosa-parks.
Parks, Rosa, and Jim Haskins. Rosa Parks: My Story. New York, Dial Books, 1992.
Parks, Rosa. Rosa Parks Papers: Miscellany, -2005; Automobile records and drivers licenses; 1968 to 1988. – 1988, 1968. Manuscript/Mixed Material. Retrieved from the Library of Congress, .
Robinson, Jo Ann Gibson. “The Montgomery Bus Boycott and the Women Who Started It.” Google Books, The University of Tennessee Press , 1987, www.google.com/books/edition/The_Montgomery_Bus_Boycott_and_the_Women/J7rN-aVXprwC?hl=en&gbpv=1&bsq=mrs.%20parks. Accessed 5 Dec. 2024.
Rosa and Raymond Parks standing in front of a white automobile, likely in Detroit, Michigan. [Detroit, Mich.?, 5/70] Photograph. Retrieved from the Library of Congress, .
The Henry Ford. “Rosa Parks: What If I Don’t Move to the Back of the Bus?” The Henry Ford, www.thehenryford.org/explore/stories-of-innovation/what-if/rosa-parks/. Accessed 4 Dec. 2024.
Theoharis, Jeanne. “”Beyond the Bus: Rosa Parks’ Lifelong Struggle for Justice” | Articles and Essays | Rosa Parks Papers | Digital Collections | Library of Congress.” The Library of Congress, The Library of Congress, www.loc.gov/collections/rosa-parks-papers/articles-and-essays/beyond-the-bus/. Accessed 4 Dec. 2024.
Theoharis, Jeanne, and Say Burgin. “Perspective | Pitting Rosa Parks against Claudette Colvin Distorts History.” Washington Post, 19 Oct. 2022, www.washingtonpost.com/made-by-history/2022/10/19/rosa-parks-documentary/.
